Fototgraf rejser til en glemt mongolsk stamme og tager de mest fantastiske billeder af deres liv og kultur
JUN 28, 2020 AT 05:36 PM
I vore dages stadigt mere teknologiske verden, kæmper historiske kulturer med at bevare deres kulturelle arv. Denne ældgamle kulturarv er det, der gør Dukha-folket i Mongoliet så enestående. De har levet i det samme område i århundreder, og derigennem har denne nomadiske stamme udviklet et enestående forhold til de rensdyr, som de deler deres territorie med.
Takket være fotograf Hamid Sardar-Afkhami og hans tur til denne glemte stamme, gøres deres rige kultur nu levende for vores øjne, i kraft af disse visuelt bjergtagende billeder.
Med tiden har det ældgamle Dukha-folk udviklet et stærkt bånd til de lokale rensdyr. De bruger dyrene til at navigere i hjemlandets uvejsomme terræn.
Når deres børn er meget unge, lærer Dukha-folket dem at træne rensdyr. Denne evne er livsvigtig, da det er umuligt at overleve i området uden denne kunnen.
Rensdyr er blide væsner og kan blive gode følgesvende selv for de mindste Dukha-børn. De bliver brugt til transport, holdt som kæledyr, og endda brugt som hovedpuder.
En ung pige gør klar til at bade og rengøre et nyt rensdyrføl. Alle børn undervises i at opfostre og passe rensdyr, og at respektere dem som ligeværdige medskabninger.
Dukha-folket kaldes også “Tsaatan,” som betyder “rensdyrhyrder”. I dag er der blot 44 Dukha-familier tilbage, hvilket svarer til mellem 200 og 400 mennesker. Desværre er rensdyrbestanden også på tilbagegang.
Turistindustrien giver Dukha-folket hovedparten af deres indkomst. Turister betaler for optrædener, håndlavede genstande og rensdyrture.
Dukha-folket tjener omkring to US dollars ved at jage små dyr som kaniner. De træner også ørne til hjælpe dem i jagten.
Dukha-folket betragter ørnejagt som et privilegium. De der har evner inden for det nyder stor respekt i stammen. De sørger også for at familien får mad i hårde perioder.
Dukha-folket ærer en åndelig forbindelse med alle dyr. Dette gør at de trives i naturen og det opretholder deres kultur på trods af den moderne verdens påvirkninger, som trænger sig stadigt stærkere på.